Tillykke til Stig som nu har bestået lvl 2 i den canadiske
skiinstruktør uddannelse, og til Junker der bestod den del der omhandler
egenfærdighed på ski! :D
Foruden at Stig og Junker har været på lvl 2 kursus har vi
alle været oppe på bjerget til GNAR dag som vi nød i fulde drag med ’Spread
Eagles’ og høje udråb til alle omkring os. Derudover kan vi rapportere om flere
der stod nøgne på ski og en helt fantastisk stemning på hele bjerget! Vi har
optaget en lille smule video fra dagen som vi regner med bliver smidt i det
endelige edit.
Et par dage efter GNAR dag fik jeg besøg af politiet imens
de andre var oppe på bakken og det viser sig at vores adresse er blevet brugt
til at udfylde en ansøgning om kørekort, af en eller anden pige som politiet
meget gerne vil snakke med. Jeg tror ikke helt at de stolede på mig når jeg
forklarede at jeg ikke kendte hende, men det var ikke noget de ville komme
nærmere ind på.
Her for et par dage siden, meddelte Wim os så at hans bror
Erasmus (også kaldet store E) kom på besøg weekenden over. Det kom naturligvis
bag på os alle, men vi fik fikset en soveplads og han sidder lige nu i stuen og
skal til at varme op til st. Patricks day med os andre :D Selvom store E
tidligere på dagen rev et ordentligt hul i hans bukser er han endnu i godt
humør og det tegner til at blive en aften vi sent glemmer :D I øvrigt har vi
brudt 10 m. grænsen samme aften som store E ankom og indtil videre har vi
derfor fået 10 m sne med en base på over 3 m, hvilket er ganske fornuftigt,
selv herovre!
Derudover kan jeg berette, at Stig har købt en billig brugt
Toyota til ham og Rødgaards roadtrip, så efter vi har fyldt noget servostyringsolie
i den, så er vi klar til at futte lidt rundt i området og besøge nogle lidt
mere interessante steder i området omkring Revelstoke :)
/Frederik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar