tirsdag den 7. februar 2012

Opening Day

I skrivende stund er det den anden advent frem til jul hvilket også markerer anden dagen for den officielle åbningsdag på Mt. Mackenzie. Vi har selvfølgelig været fast besluttet på at stå så meget på ski som vi nu har haft mulighed for, men vi har i dag måttet bukke under for kulden på toppen og derfor søgte vi i ly allerede omkring kl. 13.
Vi venter stadig på vores møbler – så lejligheden er selvsagt lidt tom for tiden. Men vi er ved godt mod, også selvom vi nu sover på gulvet for tolvte dag i træk. Godt nok har vi nogle topmadrasser, og gulvet er heldigvis dækket med et fint brunt gulvtæppe, men det er nu stadig lidt hårdt…
Ellers kan vi rapportere at vi i dag har haft vores første rigtige solskinsdag (solen har sjovt nok lidt svært ved at skinne igennem når det sner …) og det har vi udnyttet til fulde, da vi har afprøvet vores nye hjelmkameraer. Det er blevet til et par fine billeder som i kan se forneden. Vi har også en smule video men det venter vi lige med at uploade til vi faktisk har en reel film :)

/Frederik

Udsigt fra toppen af stoke liften

Første tur i offpisten


Ingen kommentarer:

Send en kommentar